4 Poter på Jorden, Hvalpeplaner 2017, IF, Visna, Visna og Blettur

Parring…

Parring…

Løbetiden hos Visna udløste en anden spændende faktor: Parringerne.

Vi står nu på dag 14 i løbetiden, og fra man ser første dråbe til parringerne er lykkedes kan man (jeg kan ihvertfald) godt blive en smule spændt og nervøs. Hvad nu hvis det ikke lykkedes. Hvad nu hvis de er for gode venner og ikke vil parre. Hvad nu hvis de bliver uvenner. Gad vide hvornår hun er klar. Skal vi tage progesteron test. Skal vi finde en B-hund. Hvad gør vi!?

Da løbetiden hos Visna var startet var vi nødsaget til at begynde og planlægge parringerne. Vi havde hele tiden satset på at Blettur og familie ville komme hjem til os i vores lukkede have, og så kunne de ellers bare få lov til at klare det de skulle, selvfølgelig med støtte fra os to-benede. Men da Visna ramte det værst tænkelig tidspunkt med løbetid (Bletturs familie skulle på ferie), og Blettur blev passet hos nogle fælles venner, så skulle det hele pludselig planlægges lidt bedre.

Igen kom bekymringerne, hvad nu hvis han ikke vil parre et fremmed sted. Hvad gør vi med deres hunde imens. Jeg vidste fra sidste år at Visna fint havde parret på udebane, så vi var jo nødt til at se hvad der ville ske, og hvis alt glippede måtte vi have Blettur på besøg hos os.

Inden familien Lindschouw tog på ferie, gik vi en tur sammen med alle hundene. Det gjorde vi da Visna var på dag 5 i sin løbetid. Blettur syntes at Visna var lidt sødere end normalt, men ikke vildt imponeret eller ivrig for at følge hende. Det gav mig indtryk af at han enten godt ville være klar over hvornår tid var, eller at “kæreste kemien” ikke var der. Sidstnævnte tvivlede jeg på, da jeg tidligere havde set Blettur og Visna sammen 14 dage efter Visna havde sluttet sin løbetid.

Dagene gik stille og roligt, og jeg havde besluttet mig at vente med progesterontest, og kun ty til den hvis der ikke var sket noget på dag 13. Dette godt nok selvom Visna først parrede på dag 14 sidste gang. Jeg havde dog en fornemmelse af at på trods af progesterontest så var dag 14 og 15 de absolut sidste mulige sidste gang. Derfor valgte vi at forsøge at sætte Visna og Blettur sammen på dag 11.

Bletturs søde hundesittere havde skaffet en stor hegnet grund 5 minutter fra deres bopæl, så de andre hunde ikke skulle få indvirkning på seancen. Da vi ankom sad Blettur på den anden side af hegnet og ventede. Han var tydeligt mere ivrig end ugen før og han glædede sig til Visna blev lukket ind. Hundene løb og kærstede i 20 minutters tid, og til start var Visna ikke synderligt imponeret over Bletturs tilnærmelser. Hun satte sig eller lagde sig når han forsøgte sig. Et tegn for mig på at dag 11 havde været lige optimistisk nok. Vi besluttede lige at lade dem løbe lidt sammen, så længde de ikke blev sure på hinanden kunne det jo ikke skade. Men så kom parringsdansen. Og pludselig var Visna klar, stillede sig med halen til side og invitere Blettur. 1. parring var i hus.

Vi besluttede at gentage seancen på dag 12. Da vi ankom var det tydeligt på Blettur hvad der skulle foregå. Han skyndte sig at kysse Visna gennem hegnet, og knapt var vi nået ind på den anden side før Visna stod klar og det hele var ovre. Jeg tror vi alle stod lidt i chok over at det kunne gå så hurtigt. Fra vi havde slukket motoren på bilen til de var færdige og hang sammen gik der 4 minutter. Vi havde nu fået 2 parringer, og besluttede at vi ville prøve igen på dag 13.

Da det hele var gået så godt, valgte vi at køre turen til Blettur igen, der var ingen grund til at de skulle køre til os. Da vi ankom sad Blettur igen og ventede. Men denne gang måtte Blettur igen gøre lidt mere kur til Visna. De fik løbet, danset og snust lidt. Og efter ca. 10 minutter var de færdige og hang sammen. Alle gangene havde de hængt sammen i ca 15 minutter. Men det var tydeligt på Visna at det gjorde lidt ondt denne gang. Hun nappede lidt efter Blettur og havde behov for mere støtte end de tidligere dage. Da de slap ville hun ham dog rigtig gerne og de fik lov at nusse hinanden lidt.

 

Ud fra Visnas adfærd besluttede jeg at dette måtte blive den sidste parring i denne omgang. Det er vigtigt for mig at det foregår på hendes præmisser, og begynder det at gøre så ondt (og med 3 parringer), så skulle hun ikke udsættes for mere. Vi kørte meget glade og tilfredse hjem, og venter nu på at Visna skal scannes om ca. 4 uger. Indtil da kommer vi til at lede efter alle tegn på drægtighed. Vi krydser fingre og håber….