Det er nu 23 dage siden at Askja blev et år. Tiden er gået hurtig, og jeg kan slet ikke forstå at hun ikke længere er min lille hvalpe-pige.
Askja er min lille træningsmakker. Da jeg besluttede at hun skulle være en del af familien og hun skulle være min lille træningsmakker besluttede jeg at det da måtte være muligt at hun stillede til LP1 på Træffet i år. Men den plan er blevet revurderet undervejs. Jeg besluttede at det ikke handlede om færdige øvelser og hvor hurtigt vi kunne nå i mål, men om at hun skulle have lov at være hvalp og unghund, og at det skulle være sjovt at træne. Så måtte vi tage det i det tempo vi følte var rigtigt for hende og jeg.
Vi arbejder også med utrolig høj sikkerhed i det vi gør. Askja kan være meget sensitiv på sine omgivelser, og i øjeblikket er hjernen under ombygning, så den mindste forstyrrelse skal observeres, og al sikkerheden er forsvundet. Denne ombygning (hos Askja) tydeliggør også for mig at jeg skal være endnu bedre til at kommunikere med hende. Alt det jeg følte var sikkert og jeg følte vi kunne (og som vi sikkert kan når hjernen har fundet sin rette plads igen) skal tydeliggøres for hende. Hun skal have meget mere hjælp, og det er nu min vigtigste rolle at hjælpe og guide hende i det vi laver sammen. I går til træning viste hun mig at det hele var ALT for svært. Verden var stor. Hele verden skulle observeres, og det var meget mere “spændende” end at træne. Hun har altid været glad for at træne, så javist det kan godt være at hun er sensitiv og følte at verden var mere spændende end træning med mig i går, men for mig var det nærmere et råb om hjælp. Et råb jeg lidt overså. Bliver det for svært kan vi lige så godt stemple ud og kigge på alle de andre.
Jeg følger et fantastisk kursus hos Lea Nor, hvor vi gennem vores kropsbevidsthed finder ind til os selv. Efter en meditation for nylig, kunne jeg mærke at noget var helt forkert. Jeg følte jeg havde behov for at re-connecte med Askja. Og måske er det slet ikke det der er galt – måske skal jeg re-connecte med mig selv!? Hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Hvad er det jeg drømmer om? Hænger det sammen med det liv vi lever? Hænger det sammen med at forsøge at gøre alle andre glade? For at Askja og jeg skal nå de ting vi gerne vil skal jeg omprioritere, og redefinere hvem jeg er. Jeg skal være egoistisk og for en gang skyld tænke på os! Vi skal have alle 4 poter (og 2 fødder) tilbage på jorden…
Lad os se hvad tiden bringer – men noget nyt skal ske… det bliver hårdt men fedt…