4 Poter på Jorden, Askja, Hunde, Hundefamilie, Hvalpe 2016, Hvalpeplaner 2017, IF, Visna, Visna og Blettur, Vores lille vaps

Tid til at gøre status..

B-kuldet, 2. kuld fra Kennel Fegurð, er nu sendt ud i verden, og tiden er inde til at gøre status på vores tanker, valg og oplevelser. Det er vigtigt for mig at understrege at dette ikke er ment som en pegen fingren af nogen (det skrevne ord og intentionen har det desværre ofte med ar blive misforstået). Jeg ønsker at være åben omkring mine valg – og svarer gerne hvis nogle skulle have spørgsmål. 

Som jeg også kort har nævnt i en opdatering på Facebook, så kan man undres over hvorfor man vælger at lægge alt til side, sætte familie og venner på pause, for at opdrætte et kuld hvalpe. Lad os starte fra start (for nogle af dem der har fulgt med vil noget være en gentagelse) …

I foråret 2013 besluttede Kenneth og jeg at vi var klar til en familieforøgelse – efter en længere søgen, forskellige tests og litteratursøgen blev vi enige om at en islandsk fårehund var det rigtige for os. Jeg ønskede en hund som vi kunne være aktive med, som var klog og kærlig, og som ikke var på størrelse med en schæfer. Så, islandsk fårehund! Tæve eller han? Hvordan vælger man? Har det nogen betydning? Vi skulle jo ikke avle, men mit kendskab til hanhunde var begrænset da vi i min familie altid havde haft tæver. Alle i begge vores familier havde stadig tæver. Så rent praktisk i forhold til pasningsmuligheder faldt valget på tæve. 

Efter lidt søgen fandt vi en fantastisk opdrætter der netop stod og ventede hvalpe, og 5 dage efter hvalpene blev født stod vi for første gang med dem i hænderne. Jeg blev varm om hjertet og om muligt endnu mere forelsket i racen. Da Visna var ca. 8 uger gammel flyttede hun så ind.

I takt med at vi lærte Visna bedre at kende følte vi at vi gerne ville “betale noget tilbage til racen” for det skønne væsen vi havde fået. Og her startede tankerne om avl og opdræt. Men det skulle give mening. Så ville det give mening at avle på Visna? Ville hun kunne bidrage med noget til racen? Kunne vi betale tilbage til racen? Visna er ikke en udstillings champ, men racetypisk med flere excellent kom i hus. Hendes samarbejde og vilje til at lave noget har altid været stor. Hyrdeinstinktet var intakt. Og følelsen af at det ville give mening var tilstede. 

Vi besluttede os for at kaste os ud i det, og forarbejdet gik igang. Selvom jeg i nogle tilfælde kan være spontan, så var det her som kunne have betydning for race og hvalpefamilier et sted hvor jeg gerne ville være godt forberedt. Opdrætteruddannelsen og kennelmærke blev erhvervet godt et år før vi planlagde hvalpene skulle komme. Hanhunden blev fundet 10 måneder før. Sundhed blev tjekket igennem. 1. august 2016 kom vores A-kuld til verden. Vi havde besluttet at hvis den rigtige tæve kom til verden Så skulle hun blive boende og gøre Visna og os selskab. A-kuldet bestod af 2 hanner og en tæve. Vi sendte de to hanner ud i verden efter 8 uger, og Askja blev føjet til vores flok. 

Resultatet af oplevelsen med A-kuldet blev evalueret. Visna havde været intet mindre end fantastisk. Det hele var faldet så naturligt for hende. Vi følte vi havde givet noget tilbage til racen, og en glæde videre til 2 nye familier. 

Vi besluttede at Visna skulle have lov at prøve igen. Avlspartner blev valgt og planlagt – igen næsten et år i forvejen. 

For 8,5 uge siden kom B-kuldet så til verden. Sunde og raske og meget store hvalpe (360-408 g) som alle blev født naturligt. Jeg kan stadig undres over hvor stilfærdigt Visna kan føde så store hvalpe, og så med de 2 første som sædefødsel. Hvalpene fik ros hos fysioterapeuten da de var 5 uger, og meldt sunde og raske med stenene nede (for drengene) ved 7 uger hos dyrlægen. Hvalpebeskrivelsen ved 7 uger viste stærke hvalpe med mange ressourcer. Endnu engang har vi virkelig fornemmelsen af at vi har gjort et godt stykke arbejde. Vi er tilfredse.

Og hvad så nu? Hvad så med vores opdræt? Hvad er planerne nu? Det har altid været vigtigt for mig at det er etisk forsvarligt det jeg laver – jeg vil gerne give noget tilbage, men selvfølgelig ikke på bekostning af min egen tæve. Så Visnas rolle i avl bliver først revurderet om 1-2 år. Måske skal hun have et kuld mere, måske synes vi hun har givet sin del videre. Det afhænger af mange ting – og helt sikkert hvad hendes 7 hvalpe viser i løbet af de næste par år. Et lille sidespring, i går så jeg en opdrætter af anden race havde lavet 3 kuld på en tæve i 3 på hinanden følgende løbetider hvilket på 13 måneder havde resulteret i 30 hvalpe! Og så med samme hanhund som far til alle 30! Fik helt ondt i maven.

Men hvad så med Askja!? Eller Visnas andre hvalpe? Igen – for mig skal det give mening. Jeg elsker min lille Askja over alt på Jorden, men jeg har endnu ikke belæg for at vurdere om hun skal indgå i avl. A-kuldet er netop blevet hyrdearbejdsbeskrevet, alle 3 viste instinkt. Men dertil kommer sundhed og mentalitet.. lad os se min vurdering om et års tid. 

Som nogle måske ved, så flyttede Askjas bror Ari ind for 3 uger siden. Snart flytter han ud i en ny familie. Jeg har valgt at beholde medejerskab/avlsretten på Ari. Og hvorfor har jeg så gjort det? Nogle mennesker har hanhunde for økonomisk vinding, nogle beholder måske også avlsretten for økonomisk vinding – jeg kender heldigvis ingen med vores race der spekulerer i det rent økonomisk, og det er heller ikke tilfældet for os. For nogle uger siden spurgte jeg på Facebook hvordan folk stillede sig kontraktmæssigt i forhold at beholde en udstationeringshan (herom i et andet blogindlæg senere). Samtidig blev jeg spurgt hvad fidusen var ved at beholde en hanhund under disse vilkår, og lige når det kommer til Ari er der flere ting der spiller ind. Hvis jeg kunne så beholdt jeg ham hjemme, ikke grundet fremtidig avl, men fordi han er et fantastisk væsen som jeg nager stor kærlighed til. Dernæst så er jeg meget bevidst om adfærd hos “mine” hunde, hvad de har været igennem og hvad de skal igennem – med en omplaceringshund ønsker jeg virkelig at 2. hjem er det sidste og blivende (det ønsker jeg selvfølgelig også med første hjem, men dette skal ikke være en diskussion om rigtigt og forkert ved omplacering – jeg har fuld respekt for det valgt der her er truffet, og hundens behov er sat over menneskenes), så med en omplacering føler jeg et større ansvar for at hunden er veltilpas og ikke skal ud i flere hjem. Så ved at være medejer/underskriftsberettiget ejer har jeg en ekstra føling med hvor og hvordan han har det. Og hvad så med avl, som jo er det dette indlæg handler om – tjo, det ville da være en fantastisk fidus at hive et par kuld og stoppe lidt økonomisk gevinst i lommen i håb om at dække udgifterne ved at have et kuld hvalpe. Men nu har jeg aldrig opdrættet hvalpe i håb om økonomisk vinding, og for mig er det mest etiske at den økomomiske gevinst udelukkende går til foderværten der har udstationeringshannen boende. Hvorfor så beholde Ari til evt. avl? Simpelthen fordi jeg gerne vil have muligheden for endnu engang at kunne bidrage til racen – hverken Askja eller Ari er meldt avlsklar, og viser det sig at Askja ikke skal indgå i avl vil jeg gerne bevare muligheden for at kunne anvende Ari. Som opdrættere mener jeg ikke kun at vi har ansvar for brugen af vores tæver, men også vores hanner hvis muligt.

Så for at svare på spørgsmålet om hvorfor vi har valgt at lægge alt til side, bruge hele vores ferie på et kuld hvalpe, 2 år i træk – kig på billederne af de glade hvalpekøbere der står med hver deres nye familiemedlem! Kan man andet end at blive glad og tilfreds? Jeg er ihvertfald glad for at vi begge har fuldtidsjob ved siden af der kan bidrage til det økonomiske! Vi forsøger at være grundige i det vi gør, når det omhandler vores elskede race. Vi gør hvad vi kan for at vurdere vores avl og give vores hvalpekøbere redskaber til at forstå og tage hensyn til deres hunde, derfor er hvalpene blandt andet tjekket hos en fysioterapeut inden de flytter og hvalpebeskrevet for at hvalpekøberne ved om der er fysiske eller psykiske forhold de skal være opmærksomme på. Senere betaler vi også for HD foto, unghundementalbeskrivelse og hyrdearbejdsbeskrivelse (herom senere). Vi gør hvad vi kan for at gøre det så godt som muligt for vores race og vores hvalpekøbere.

Hvad er så det næste projekt? Jeg har jo noget med genetik og biologi som naturligt fanger min interesse. Så næste stop er at få kortlagt hvilke alleler mine to tøser bærer i de 5 forskellige farve loci. Det glæder jeg mig til – og forhåbentlig er det noget jeg kan inkludere i mit fremtidige avlsarbejde.

/Louise