4 Poter på Jorden, Hundefamilie, Visna, Vores lille vaps

Små hundesøskende….

En ting vi har lært ved at have en Ishund på stamtavle, er det sammenhold der er mellem folk – og specielt det forhold man har til sin opdrætter!

Vores lille vaps er nu 16 måneder, og lige fra første øjeblik har vi følt os velkommen i hjemmet hos vores opdrætter. Jeg tror jeg har nævnt det før – men det bliver lidt ens hundefamilie.. og vi kan bestemt kun anbefale at købe hund hos en ordenlig, fornuftigt opdrætter som man føler sig godt tilpas med.

Som sagt er det en hundefamilie man får – hvilket gør at man får det privilegium at få lov til at nusse små søde halvsøskende til vores skønne vaps..
Så forrige søndag smed vi hunden i bilen og kørte vejen på tværs af Danmark for at få lidt tid med hundefamilien – og selvfølgelig for at vapsen kunne få lov til at lege med sin højt elskede søster i det jyske…

Er man i tvivl om at de ser sig selv i deres søster? Når de to tøser er sammen er de uadskillelige. Fra øjeblikket man træder ind af døren følges de ad.. Og her tager de en velfortjent slapper efter en hyggelig slåskamp i sofaen.

Og samtidig var vi så heldige at vi kunne nusse lidt med de små halvsøskende – som Visna i øvrigt fandt meget underlige og uinteressante!

Endnu en dejlig dag med hundefamilien… og vi glæder os til at en af de søde små halvsøskende flytter til det farlige Sjælland….