4 Poter på Jorden, Visna, Vores lille vaps

9 Måneder….

Hold da op – vi kan jo slet ikke følge med mere. Tiden går rigtig hurtigt og opdateringerne på siden er gået lidt i stå… Det må vi hellere lave om på…

I dag bliver det første kuld efter Solfaxa Viga Kinna 9 måneder!! Wow… Stort tillykke til de 4 dejlige hvalpe eller junior-hunde som vi vel efterhånden bør kalde dem..

Ikke nok med at de smukke dejlige hunde nu er blevet 9 måneder, så betyder det også at det er præcis 7 måneder siden at vi hentede vores “lille” pige. Tiden går virkelig alt for stærkt…
Visna har i den forgangne weekend været på sin anden udstilling. Og puuhh.. det lille hoved kunne slet ikke koncentrere sig når der var mere en 30 lege-kammerater af samme art i nærheden. Så selve handlingen på udstillingen blev til noget af en udfordring for Kenneth. Men de overlevede og vores lille pige blev nr. 3 (ud af 3 godt nok – men stadig nr 3!), og fik desuden stemplet “Særdeles Lovende”.
Jeg er sikker på at jeg ALTID vil synes at hun er den smukkeste af dem alle sammen, omend hun bliver sidst <3 
Desuden er vi meget stolte af Visna’s mor, som igen blev bedste tæve, BIM, fik sit fjerde klubcert, og derved blev klub Champion! Flot Viga og Anne Marie!

Udover at det selvfølgelig er SUPER hyggeligt og se så mange andre IF’ere og deres mennesker, på en udstilling, er et af højdepunkterne stadig at mødes med vores opdrættere. Det er til stor fornøjelse at se Visna sammen med sin mor, søster og tante, at se hvordan hun genkender dem alle, og hvordan hun uden problemer lynhurtigt er en del af flokken, som det mest naturlige i verden.
Vi har nogle dejlige stunder, både hunde og mennesker, og det er vi evigt taknemlige for. Vi synes at det er dejligt at kunne vise hvor meget vi holder af vores lille vaps, og hvor glade vi er for, at netop vi blev valgt til at tage os godt af Visna.
En af de ting vi nyder allermest ved racen, er det sammenhold vi ser og føler at der er mellem IF’ere og deres mennesker. Når du har købt dig en IF’er med stamtavle får man ikke kun verdens dejligste hund, du får et nyt fællesskab med folk der har samme store passion for racen, du får en livslang livline du kan ringe eller skrive til hvis du bliver i tvivl om det mindste med din hund, du får en ekstra familie. Det er virkelig fantastisk. Jeg ved ikke hvordan ting foregår ved andre racer, men jeg har indtrykket af at det her sammenhold er helt specielt indenfor Islandsk Fårehunde klub.
En ting er sikkert.. 7 måneder med en IF’ere har gjort så stort indtryk, og vi har helt sikkert fundet vores race – nok for resten af livet!