4 Poter på Jorden, Hasselvej 45, Visna, Vores Blog, Vores lille vaps, Vores nye hjem

Tak for 2013!

Der er mange der vil sige “Velkommen til 2014”, men lige nu vil jeg hellere sige tusind tak for 2013!

Vi havde et fantastisk år.. intet mindre!

2013 var året hvor vi fik solgt vores første fælles hjem – Andelen på Kildebakken, og fandt vores dejlige hus i Skovlunde.
Det var året hvor vi gik igennem prøvelsen at bo i et kolonihavehus i 3 måneder, uden bad, varmt vand i hanen, med et køkken der mere eller mindre ikke eksisterede, og et toilet i et telt i haven, mens vi ventede på at overtage HUSET! Men på trods af udfordringerne så ville vi aldrig bytte det væk – for at komme tilbage til en lejlighed. Vi vidste hvad der ventede forude – og vi glædede os! Og det var nu ikke så slemt – vi kunne jo grille hver dag, spille kongespil eller lige sparke lidt til en fodbold..

I løbet af de 3 måneder, hvor vi boede mere eller mindre primitivt, var også den tid hvor vi jævnligt begyndte at besøge Mols Bjerge. Ikke kun på grund af den dejlige natur, men også fordi vi var kommet i kontakt med nogle rigtig søde mennesker med den dejlige Islandske Fårehund Viga, som havde fået de sødeste små hvalpe. Og efter det første besøg derovre fik vi lov til at vende tilbage, og efter ca 9 uger, bringe en af de små søde piger med hjem! Vi følte at vi fik en ekstra familie i Jylland, og er den dag i dag yderst taknemlige for at de valgte os til en af deres søde piger.
Visna er blevet en stor del af vores liv. En stor glæde i vores liv. Før tænkte jeg, at tanken om at komme hjem til en sød lille hund ville være hyggelig, men nu er hun uundværlig. Hun beriger vores hverdag – og det er fantastisk. Jeg ved, at jer der har mødt hende kun kan give mig ret. Joh selvfølgelig kan hun være en bølle, men der er så meget glæde, godmodighed og nysgerrighed i den lille hund, så selvom hun laver lidt ballade kan man kun blive glad.

Som sagt var 2013 året hvor vi købte vores hus! VILDT! Det var et “gammelt” hus fra 1964, og tror ikke det havde set istandsættelse siden det blev bygget. Men det var vores hus! Hvilken fed følelse! Vi følte os stolte, men vidste også at der var noget at gå i gang med! Og tusind tak til alle dem der har hjulpet med at gøre huset til vores hjem! Vi er utrolig taknemlige!

Som i kan læse, har vi haft et utroligt godt 2013, hvor vores sammenhold, venskab og kærlighed har vokset sig endnu større! Vi har truffet nogle livsændrende valg, og vi har nydt hver og et!

Men kan 2014 så overgå dette??!? Det er ikke sikkert, men behøver det nu også det? Kenneth og jeg hoppede ind i det nye år med hinanden (og lidt små-mønter) i hænderne, og glæder os til at fejre vores 5 års bryllupsdag til sommer. Vi glæder os til et år hvor der kommer lidt mere ro på. Til et år hvor vi skal lære vores lille hund endnu bedre at kende. Til et år i hinanden selskab. Efter 9 år har vi stadig ikke fået nok!

Så velkommen til vores 2014!