Hvalpe 2017

Hvalpe 2017

Visna fødte natten til lørdag d. 23 september 4 velskabte hvalpe; 1 pige og 3 drenge.

Fødslen

Visna startede opblokningen fredag morgen (d. 22/9-17). Hun brugte det meste af dagen på at lade op til den forestående fødsel. Sidste gang havde hun gået 18 timer fra temperaturfald til de første presse-veer indtraf, så det var min forventning at det samme ville ske igen.

Ganske rigtigt, få minutter før der var gået 18 timer kom de første presse-veer, og kl. 01.31 gik vandet. Og kl. 01.56 fødte Visna første hvalp, en lille pige. Sidste gang havde hun været 1,5-2 timer mellem hver hvalp, så vi væbnede os med tålmodighed og forventede nu nogle rolige timer. Dette var dog ikke tilfældet da Visna allerede kl. 02.41 fødte anden hvalp, en dreng, kl. 03.06 tredje hvalp, en dreng og kl. 03.50 fødte Visna den sidste hvalp, også en dreng.

Hvalp 1: Pige på 360 gram, født kl. 01.56. Hvid krave sammenhængende med blis. Enkelte vildtklør.
Hvalp 2: Dreng på 380 gram, født kl. 02.41 Hvid krave og blis. Dobbelte vildtklør.
Hvalp 3: Dreng på 404 gram, født kl. 03.06 . Bred hvid krave sammenhængende med blis. Dobbelte vildtklør.
Hvalp 4: Dreng på 408 gram, født kl. 03.50. Hvid blis og plet i nakken. Dobbelte vildtklør.