Fegurð Askja Móra

Fegurð Askja Móra

Askja var eneste tæve i hvalpegården, i Visnas første kuld. Vi havde allerede da Visna var ganske lille besluttet os for at vi skulle have en hund nr. 2 – men det skulle være den rigtige hund. Da Askja blev født kiggede vi på hinanden og sagde “Dér var hun(d)”.

Askja er bestemt helt sin egen, hun er en meget social og glad pige. Mor Visna er vores første islandske fårehund, og derfor noget helt specielt – men at have en hvalp fra sit eget opdræt er mindst lige så specielt. Den samhørighed man har med en hund som er født i ens stue er ganske enkelt hel speciel.

Askja er en lille stjerne på alle måder – hun giver så utrolig meget af sig selv. Tilgengæld er hun også rigtig god til at stjæle opmærksomheden når hun mener at hun fortjener den.

Vi håber at vi får MANGE gode år med vores lille stjerne pige..

Askja er mentalbeskrevet og hyrdebeskrevet.
Hun har sundhedsundersøgt med HD B, AD 0, OCD fri, og Patella Lux Grad 0. Hun er øjenlyst uden anmærkningen. Desuden er Askja Dansk udstillingschampion.