Hvalpe 2016

Hvalpe 2016

Her på siden kan i følge med i vores første kuld (alle hvalpe er reserveret). Her vil løbende komme opdateringer under den sidste del af drægtigheden, og i den tid hvalpene bor hos os. Vil du læse mere om hvorfor Ími var det indlysende valg som far til vores første kuld, eller studere hvalpenes stamtavle, så kig på fanerne under “Hvalpe 2016”.



Så kom hvalpene… (3. august 2016)

I mandags d. 1. august kom trekløveren endelig til verden. Fødslen gik rigtig godt, og Visna var en stjerne hele vejen igennem.

13892366_1169405963120855_8552515855100223743_n13925315_1169405979787520_1759637566677669587_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvalpenes tid hos os vil blive beskrevet løbende under fanerne “Hvalpene uge 1 – 8”. Vi glæder os til at dele deres til hos os med jer.


2. Scanning (21. juli 2016)

I torsdags var vi til den anden drægtighedsscanning på Ølby dyrehospital. Denne gang skulle vi tjekke at alle vapserne havde det godt, og at de så fine ud.

Fra scanningen kunne vi se at der stadig gemte sig 3 små vapser derinde – og alle så rigtig fine ud! Ingen misdannelser på organer, fine hjerteslag og kranier på 2 cm! Det er utroligt hvad deres udstyr på Ølby kan. Vi fik selvfølgelig også lidt billeder med denne gang – og de var endnu mere imponerende end sidste gang!

 

Vi fik desuden også en ide om hvilke køn 2 af de 3 hvalpe havde – men dette vil vi lade forblive en hemmelighed til de små er kommet til verden…


1. Scanning (27. juni 2016)

I mandags var vi til den første drægtighedsscanning på Ølby dyrehospital. Det var denne scanning der skulle vise om Visna havde små babyer i maven. I de første 4 uger af drægtigheden har jeg godt nok været i tvivl om hun var drægtig eller ej. Der har været en masse små tegn som helt sikkert viste at det var hun – men det kunne jo også bare være mig der tolkede det forkert. Så denne scanning skulle udløse spændingen, og også give os en ide om hvor mange hundevapsere der var i  mavsen.

Scanningen viste med sikkerhed 3 små hunde-babyer, alle med rigtig flot hjerteslag. De blev målt til omkring 1,2 cm, hvilket også betyder at Visna i mandags var ret præcist de 4 uger henne (i forhold til ægløsning).


Parringen

Efter lang ventetid er kan vi endelig annoncere at Vinalegur Visna Asbjörg og Sagahundens Ími-Mori har slået pjalterne sammen.
Torsdag d. 2. og fredag d. 3. juni præsterede kæresteparret to vellykkede parringer! De to hunde viste stor omsorg, kærlighed og respekt for hinanden, og vi er sikre på at der kun kan komme kærlighedshvalpe ud af det match.
Vi forventer at hvalpene kommer til verden omkring 2. august 2016.

]