Askja og jeg er jo begyndt at træne målrettet DKKs lydighedsprogrammer. Og jeg jubler af begejstring!

Jeg håbede inderligt da lille Askja blev født at hun ville blive min lille træningsmakker, min lille stjerne men det er jo ikke til at vide hvilken relation man vil få, og om hvalpen har den ønskede motivation. Men i øjeblikket kan jeg ikke få armene ned! Askjas er i dag 18 uger, og jeg er stolt og glad for det hun giver mig. Hun er alt hvad jeg håbede og mere til.

Mens Kenneth og Visna netop er ude på en af de lange ture som hun fortjener og har behov for, så hygger Askja og jeg hjemme i stuen. I onsdags til træning fik vi af vide af søde Lea at vores hunde sagtens kunne løbe 10 meter til target – pt har vi nok arbejdet med 1-2 meter, så jeg ville udfordre hende lidt i dag den lille Askja. Nu er gang/stue ikke 10 meter i lige linje MEN hun gjorde det sq – med et par forsøg hvor vi øgede afstanden fra 1 m til 8 m løb hun glad, intenst og målrettet på target og blev stående til belønningen kom! og ikke kun 1 gang men 6 gange! 

Vi var på tur i weekenden hvor det lykkedes at finde en lille kegle, så nu er cola flasken skiftet ud. Igen skulle der kun en gentagelse til hvor hun fik hjælp, og så tilbød hun gang på gang selv at løbe om keglen. Først med 1/2 meters afstand og til slut med 2 meter! Wow hvor hun flytter sig! 

I morgen skal vi lege med baljen, hun mangler stadig noget bevidsthed om sin bagpart så vi kan begynde at lave vendinger i fri-ved-fod!

Men nu skal vi fejre sejren på sofaen…