… keder man sig bestemt ikke.

det er længe siden jeg har skrevet på Bloggen, og den næste tid vil det hovedsageligt handle om Askjas og min træning.

I morgen er det 16 uger siden vi tog imod den fantastiske trekløver. Det var været en kæmpe oplevelse og en kæmpe fornøjelse at sende et kuld hvalpe ud i livet. Heldigvis blev lille Askja hos os, og hun har virkelig sat sine spor i vores hjerter.

Askja var den eneste tæve i kuldet, og jeg havde besluttet at hvis der kom en god tæve, så skulle hun blive hos mig. Jeg havde længe ønsket mig en lille træningsmakker, og med Visnas sind og arbejdsglæde håbede jeg det blev en tæve efter hende. Da Askja blev født var vi ikke ikke tvivl om at det var hende og at hun skulle bo hos os.

Hun er en glad pige, som er utrolig kærlig og glad for mennesker og dyr. Dog fandt vi ud af at hun var en lille usikker pige, hvilket har givet os nogen andet at arbejde med. Men hun klarer sig bedre og mere sikkert ude i verden for hver dag hun møder den.

Askja skulle som sagt være min lille træningsmakker, og vi er nu gået i gang hos dygtige Lea Nor. Og det er bare fedt.

Der er mange ting vi skal til at lære – hvordan træner man når man har 2 hunde? Hvordan leger man med 2 hunde? 

Jeg glæder mig til en forhåbentlig fed og festlig fremtid med Askja. Min seje lille stjerne ❤