Uncategorized

Lige om lidt…

Så sker det vi har ventet på det sidste år. I løbet af den næste uge bliver Visna forhåbentlig mor til 3 smukke små pelse. Det er underligt at tænke på at det er nu. Nu er det virkeligt. Ud over at tænke tilbage begynder man også at tænke fremad. Er vi klar? Kan vi klare det? Kan hun klare det? Hvad er det dog vi udsætter vores vaps for!?

Der farer mange tanker igennem hovedet – hvad nu hvis…. inderst inde ved jeg godt at vi nok ikke kan være bedre forberedt. Selvfølgelig er vi klar. Det bliver en kæmpe oplevelse, ikke kun for os mennesker men også Visna, som mest af alt nok bare glæder sig til at komme af med den ekstra vægt hun slæber rundt på.

Der er stadig nogle dage til det hele starter, men når jeg kommer hjem fra min hundehold i aften, så viger jeg ikke fra hendes side før de små har set dagens lys.. vi glæder os.