4 Poter på Jorden, IF, Visna, Vores lille vaps

15 minutter…..

Nogen gange tager jeg mig selv i at sidde og stirre på min lille pels – specielt når jeg sidder i sofaen, og hun er kravlet op på skødet og lagt sig til rette for at have en putte stund. Tænk at det allerede er 2 år siden hun flyttede ind i vores hjerter.

Da jeg tilbage for 2,5 år siden fortalte min mor at vi nu skulle have en lille hvalp sagde hun nogle ord der i den grad har sat sig fast “Husk – når du køber dig en hund, så køber du både kærlighed, men også en kæmpe sorg!”. De viser hvor skrøbeligt et liv kan være og hvor ville jeg ønske at vi kun købte kærligheden. Når man sidder og er så dybt forelsket i sin pels tror jeg det er vigtigt at minde sig selv om at lige meget hvor skønne, trofaste og kærlige de er, så er også de kun til låns.

Her i weekenden var vi på en skøn ishunde gåtur i Region Sjælland. Faktisk meget længe siden at så mange ishunde og deres mennesker er dukket op på en tur herovre, men det var dejligt at få snakket med så mange lige så tosset hundemennesker som mig selv. Blandt andet faldt snakken på det her med at unge mennesker har tendens til at erhverve sig en lille vaps inden de skal være forældre, sikkert som en form for test i forældre evne. Men hvor er det hjerteskærende er at så mange mennesker glemmer deres vapser når der så kommer børn til familien. Bare fordi deres dag bliver mere travl eller opfyldt af noget andet betyder det jo ikke at hundens behov for samvær forsvinder. Jeg sidder selv som et ungt menneske og JEG har valgt at købe en hund, det er sq ikke hende der har valgt mig – og ALDRIG om jeg ville byde hende at blive glemt selvom der kom småfolk til familien. Der er sikkert nogen der sidder og tænker “Slap dog af – det er bare en hund”, men for mig er det langt mere end det – det er ubetinget kærlighed. De har fortjent et værdigt liv, og det er ikke som pynt ovre i hjørnet (selvom der nok er nogle hunde der er avlet til dette). Folkens KOM OP AF SOFAEN, og brug lidt tid med jeres vapser – gå evt til træning med jeres hund 1 gang om ugen, og ha’ noget kvalitetstid med jeres hunde. Igen de har ikke valgt jer. Giv dem hvad de fortjener. Personligt kender jeg da ikke noget bedre efter en lang kedelig og stresset dag end at tage min pels og gå en tur ud i det fri. Kun hende og jeg. Evt træne lidt, lege eller lave tricks. Samarbejde der kun handler om os to. Hun bliver glad – jeg bliver glad.

Jeg kan forstå at folks situation kan ændre sig på en uforudsigelig måde, og jeg har egentlig stor respekt for de mennesker som vælger det bedste for deres hunde, og evt finder et nyt hjem til dem i en sådan situation. Men at skaffe en hund, få børn og pludselig ikke have tid til hunden mere, det er vist ikke så uforudsigeligt endda.

Men det gælder jo selvfølgelig alle mennesker – jeg siger ikke at man er en dårlig hundeejer hvis man ikke træner sin hund 3 gange om ugen eller går tur 5 gange om dagen. Men tænk hvis vi alle bare brugte 15 min om dagen, ja eller bare om ugen, som kun handlede om dig og din hund. Hvornår fik vi så travlt?

Jeg skal aflevere min PhD-afhandling om mindre end 5 uger, så kunne vist godt argumentere for at jeg har travlt! – Men nu vil jeg bruge dagens minimum 15 minutter sammen med min pels – kun hende og jeg <3

/L